Thiim A/S Update cookies preferences

  
 

                           
 Log ind

Produkter     ........max/side


Indkøbskurv


Søg


Filters:

Unmanaged Switch med QoS support

EDS-2010-ML-2GTXSFP og EDS-2018-ML-2GTXSFP

Unmanaged Switch med QoS support

 

Introduktion

Kompakt unmanaged gigabit switch med fiber og support for QoS, Broadcast storm protection, relæ alarm for port break, redundant forsyning og 3x montering på DIN-skinne.

 

EDS-2010-ML og EDS-2018-ML

Dette er to helt nye unmanged switche fra Moxa, med 10 eller 18 porte, hvoraf to porte er Gigabit som RJ45 eller SFP modul for fiber (mulitmode eller singlemode).

 

Redundant forsyning

Denne nye serie kan forsynes fra en eller to spændingskilder fra 9,6 til 36VDC. Det vil sige at de understøtter redundant forsyning, det gør funktionen mere pålidelig. Den ene spændingskilde kan være via en 230V forsyning, den anden fra en UPS. På den måde sikrer man sig, at kommunikationen fungerer, selv når den primære forsyningskilde falde ud eller slukkes på grund af service.

 

QoS

Denne nye serie understøtter QoS, så man er sikker på at de pakker man har valgt er vigtige, altid kommer først igennem. Dette er en almindelig og ofte anvendt funktion på managed switche, det er første gang vi ser QoS understøtter på en unmanaged switch. Fordelen er, at unmanaged switche er langt billigere end managed switche.

 

 

Unmanaged Switch med QoS support

 

Relæudgang for advarsel

Hvis forbindelsen på en af portene pludselig forsvinder eller afbrydes, er det muligt at få en advarsel ud på det indbyggede relæ kontaktsæt.

 

Broadcast Storm Protection (BSP)

I et netværk med mange enheder kan broadcast pakker sløve eller forsinke TCP pakker i at nå frem. Aktiveres BSP på denne switch serie, vil den begrænse det antal Broadcastpakker som accepteres og på den måde sikre at de vigtige TCP pakker når frem.

Benytter man PLC’er og I/O moduler som kommunikere via Broadcast pakker, skal man selvfølgelig ikke aktivere BSP. Man vælger det let via den lille dip-switch som sidder på toppen.

 

 

Unmanaged Switch med QoS support

 

Industrielle godkendelser og 5 års reklamationsret

Vælger man denne nye serie af switche, som indtil videre består af to modeller, hver leveret i to udgaver for standard (-10 til +60°C) og udevidet (-40 til +75°C) temperatur, får man flere populære godkedelser med i købet. F.eks. NEMA TS2, EX og DNV.

Det er dog ikke alle disse godkendelser som er klar nu, de kommer løbende. Er du interesseret i denne nye switch type og har behov for en af de her nævnte godkendelser, så ring til os og vi vil undersøge mere specifikt om de allerede understøttes eller hvornår Moxa regner med de officielt vil være klar.

 

 

Unmanaged Switch med QoS support

 

DIN-skinne montering

Det er almindeligt brugt at Ethernet switche monteres i paneler på DIN-skinne. Det gør det nemt at installere, forbinde og overskue. Normalt er DIN-skinne beslaget fast, så man må installere den som det nu passer med beslagets placering.

Noget nyt, som vi kun før har set på Moxas populære SDS-3008 switch serie (læs mere om denne switch her), er at DIN-skinne beslaget kan flyttes. Det kan monteres i bunden, som man normalt ser på andre switche, men noget nyt er at det også kan monteres på siden, så switchen kan monteres flat enten lodret eller vandret.

Hvorfor nu det, tænker man, alle andre enheder sidder jo oprejst på DIN-skinnen? Men svaret er enkelt, skal switchen f.eks. monters i en låge på et kabinet eller andre steder hvor pladsen er trang, men man gerne vil drage nytte af den nemme måde at montere enheden på en DIN-skinne, så er dette løsningen.   

Måske man skal opgradere en ældre styring, nu skal der kommunikeres via Ethernet, men der er ikke plads inde i kabinettet på DIN-skinnen, hvad nu? Skru en DIN-skinne i lågen eller på siden af kabinettet, så er der plads til denne switch.

Og for at gøre det overskueligt, kan man se lysdioderne både fra fronten og fra siden. De vil altså være synlige uanset om switchen monters på den ene eller anden måde.

 

Hvordan får jeg mere at vide (nyttige links)?

Thiim A/S © 25/10-2019

 
Thiim A/S     -     Transformervej 31     -     2860 Søborg     -     Danmark     -     Telefon: 4485 8000     -     Fax: 4485 8005     -     CVR: DK34649510     -      thiim@thiim.com

Visa Dankort Master Card JCB American Express